I reproen lægges grunden til den endelige billedkvalitet. Allerede her kan man også modvirke tørre- og afsmitningsproblemer ved trykningen gennem et bevidst valg af farvereducering (UCR) eller akromatisk repro (GCR) – noget som er særdeles vigtigt hvis man skal trykke tunge (mørke) billeder på ubestrøgne papirkvaliteter eller på tætte materialer.
I teorien kan man trykke heldækkende med 400 % farvemængde* dvs. 100 % tone af alle fire delfarver ovenpå hinanden. Men i praksis fører dette til store problemer med afsmitning og lange tørretider på de fleste papirkvaliteter.
Pointen med UCR/GCR er at reducere den totale farvemængde uden at ændre billedernes farver. Teknikken bygger på, at forholdet af lige dele (enkelt udtrykt) cyan, magenta og gul danner en gråtone som kan erstattes med sort.
Lad os give et eksempel med grøn farvetone som består af 50 % cyan, 30 % magenta, og 70 % gul. Tonens fælles ”gråkomponent” udgøres af 30% cyan, 30% magenta og 30% gul. Med GCR kan man erstatte denne gråkomponent med 30 % sort og dermed reducere den totale farvemængde med 60 % (90-30= 60 %).
*Farvemængde er et gængs begreb i reprosammenhæng, når man taler om toneværdien i procent. Selvfølgelig påvirker dette også hvor meget trykfarve som til sidst havner på papiret.
HVAD ER FORSKELLEN MELLEM UCR OG GCR
GCR er en forkortelse af Grey Component Replacement og UCR for Under Colour Removal. Med GCR erstatter man farvernes (cyan, magenta, gul) fælles gråkomponent - helt eller delvis - med sort over hele billedets farveomfang. Med UCR erstattes farverne med sort kun i billedets neutrale skyggepartier, dvs. - i mørkt grå eller sorte områder.
HVILKE FORDELE ER DER MED DE RESPEKTIVE METODER?
UCR kan være fordelagtig på bestrøget, glittet papir og krideret kunstrykspapir, idet metoden tillader farverne at give maksimale valører og blød tegning i billedets toner. En anden fordel sammenlignet med GCR er, at det er nemmere at lave farvekorrigeringer i trykpressen.
GCR har to fordele i sammenligning med UCR. Den vigtigste er, at følsomheden for variationer i trykpressens farveholdning bliver mindre, hvilket gør det lettere at få perfekt gråbalance. GCR bør således bruges for billeder, hvor gråbalancen er ekstra vigtig, f.eks. sorthvide som trykkes i 4-farve. Desuden bliver afsmitningsrisikoen mindre, idet metoden virker over hele billedet.
HVORDAN GÅR DET TIL?
Indstillinger for GCR og UCR laves i programmet for scanneren, billedbehandlingsprogrammet (f.eks. Photoshop) eller i programmet for ICC profiler. I et typisk program vælger man først maksimal sort farvemængde og maksimal total farvemængde, og derefter om man vil bruge GCR eller UCR.
Vælger man GCR skal graden (styrken) desuden angives. I Photoshop kan man vælge mellem Let, Medium, Stærk og Maksimal – afhængig af hvor stor del af den fælles gråkomponent man ønsker erstatte med sort. Valget af styrke skal også tilpasses papirvalget og en tommelfingerregel er, at jo grovere (overflade) papir som benyttes, des højere styrke og omvendt.
Vælger man en for stærk GCR kan fintfølende toninger i billedets lyse partier blive hårde og sværten for svag i skyggepartierne. Det kan dog lade sig gøre at kombinere kraftig GCR og høj sværte ved hjælp af farveaddition (UCA, Under Colour Addition). Med denne metode lægger man cyan, magenta og gul til i billedets mørkeste partier for at opnå den ønskede sværtning.
HVILKEN FARVEMÆNGDE TÅLER PAPIRET?
Tabellen nedenfor viser anbefalinger for maksimal farvemængde (den højest tilladelige sum af de fire farvers toneværdi) på forskellige papirtyper. Selvfølgelig påvirker andre faktorer valget af farvemængde, eksempelvis trykfarven og trykpressen. Har man gentagne problemer med lange tørretider og afsmitning bør man kontrollere sine separationsindstillinger.
Papirkvalitet Farvemængde
Bestrøget, glittet 315-320 %
Bestrøget mat/silk 300-310 %
Ubestrøget 260-280 %
Avispapir 225-240 %
FARVEREDUCERING OG AKROMATISK REPRO